Sociologprofiler
For at give især sociologistuderende nogle forhåbentlig inspirerende ideer om, hvad deres studier måske kan ende med, så samler vi her på siden en række færdiguddannede sociologers gode råd og bud på, hvad sociologien giver dem i deres dagligdag. Profilerne er udarbejdet med støtte fra Nordisk Sociologforbund.
 |
Signe Enemark KildesgaardFødt 1974 Civilstatus Gift Uddannelse KU 2004 Stilling HR Manager I MediaCom A/S Ugentlig arbejdstid 37+ Arbejdsplads MediaCom A/S |
Arbejdsopgaver
Signe er HR Manager og sekretariatschef i MediaCom, som er blandt de førende og mest succesrige mediabureauer i Danmark. MediaCom arbejder integreret med kommunikation og media. Virksomheden udvikler nyskabende kommunikation på baggrund af indgående markedskendskab, har de bedste indkøbskompetencer og det stærkeste analyse set-up. Virksomheden har 80 begavede og entusiastiske medarbejdere i Danmark, som sammen skaber resultater for nogle af de største danske og internationale annoncører. Som HR Manager er Signe ansvarlig for hele HR området og hendes stilling dækker således både HR strategi, udvikling, medarbejdervilkår, employer branding og administration for i alt 150 medarbejdere i MediaCom og MediaComs søsterselskaber. En stor del af Signes tid bruges på faglig og personlig sparring med både medarbejdere og ledere i MediaCom og hun oplever ofte at det er i den daglige dialog, at HR kan gøre en forskel. MediaCom arbejder strategisk med personprofiler som udgangspunkt for både rekruttering og udvikling i organisationen, og forankringen af et fælles sprog omkring dette har været et fokusområde for Signe i 2009. Signe er medlem af MediaComs direktion og hendes egne ledelsesopgaver samt driften af huset fylder også meget i hverdagen.
MediaCom er en dynamisk organisation, hvor arbejdstempoet er højt og alle ansatte brænder for det de laver. Virksomheden har en særlig kultur og omgangstone som Signe værdsætter meget højt og som stemmer godt overens med hendes personlige værdier. Udgangspunktet for MediaComs både forretningsmæssige og personalemæssige tilgang er at tænke ”People First -> Better Results”, og det bliver ikke kun ved tanken og de gode intentioner. MediaCom lever af at tænke mediastrategi på en ny og kreativ måde og medarbejderne har derfor fået en årlig inspirationsdag som de kan bruge i de omgivelser og situationer, som inspirerer dem mest.
Jobbet kræver i stikord:
Empati og stærke sociale færdigheder
Gode kommunikationsevner
Forståelse for forretningens behov
Visioner
Fokus
Hvordan fik du jobbet?
Signe fik sit første job ved at svare på en DJØF jobannonce om et job i Helsingør Kommune. Hun var første sociolog i personaleafdelingen og hun fik tidligt erfaringer som mellemleder i afdelingen. Det hun i høj grad lærte ved jobbet, var at navigere i et landskab der også er politisk, erfaringer som hun kunne bruge i sin efterfølgende ansættelse i A. P. Møller Mærsk, hvor hun har haft en stilling som HR Partner, inden hun blev HR Manager i MediaCom.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Signes interesser har gennem hele studiet været arbejdsliv og arbejdsmarked. Hun skrev speciale om fællesskaber i arbejdslivet og disses betydning for medarbejdernes dannelsesprocesser. Som HR medarbejder har hun været godt hjulpet ved at være sociolog, både i forhold til at afkode magtstrukturer og i forhold til at se problemstillinger og arbejdsopgaver som en del af en større sammenhæng. I arbejdet med personprofilerne er det indlysende at struktur aktørdiskussioner har trukket lidt i hende, men hun ser ikke profilerne som absolutte redskaber men snarere som et udgangspunkt for dialog. Efter at have været bartender de første to år på studiet har Signe haft studierelevante studiejobs. 2 år i Oxford Research som researcher indenfor arbejdsmarked og CSR og hun har også været telefoninterviewer. Signe har desuden haft 1 års praktik hos Novozymes, hvor hun også skrev sit speciale.
Har du nogle gode råd?
• Få et studierelevant job, så I kan vise I kan skabe resultater
• Tag i praktik
• Jobsamtaler handler ikke om hvad I har læst, men hvad I kan
• Hvad I skriver speciale om har en betydning, vælg områder I gerne vil arbejde indenfor
• Vis drive, og vis at I ikke er bange for at lave noget
• Sociologuddannelsen er god (Danmarks Bedste Uddannelse!), men det er ikke hvilken uddannelse I har der er det vigtigste i forhold til at få job, det er at I kan vise, at I kan skabe resultater
 |
Andreas Wessel KnaackFødt 1973 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse K.U. 2002 Stilling Chefkonsulent i Group Bussiness Development i Danske Bank Ugentlig arbejdstid 45-55 timer/uge Arbejdsplads Danske Bank |
Arbejdsopgaver
Den Danske Bank er en meget stor bank, som står for omkring 30 % af al bankforretning i Danmark. Andreas’ grundlægende opgave er at være en slags djævlens advokat for kunderne og anlægge et kundeperspektiv på bankens aktiviteter. Dvs. hele tiden forsøge at se bankens tilbud som kunderne møder dem. Et stort projekt han arbejder på i øjeblikket handler netop om at skabe et e-learning baseret system, som de ansatte kan bruge til at træne deres færdigheder i kundekontakt. En anden opgave er at lægge en strategi for hvordan projektet kan formidles regionalt. En tredje spændende opgave er at planlægge opgaver for deres trainee fra Sverige. Traineen skal senere implementere projekter fra Danmark i hans svenske afdeling, og så har han fået en udfordring om at finde på et internt system til at distribuere analyseresultater.
Medarbejderne i Group Bussiness Development afdelingen sidder i åbent kontorlandskab. De ansatte er ambitiøse, hvilket betyder at der er altid er folk på kontoret, både tidligt og sent. Kontorets placering centralt ved Kongens Nytorv, betyder at der samtidig er god mulighed for at kombinere det faglige og det sociale, hvilket de ofte benytter sig af. Organisationen er matrixorganiseret, dvs. systemerne skal formaliseres på en måde så de kan varetages ensartet af forskellige ansatte, også når de ansatte skifter. For den ansatte i Group Bussiness Development betyder at dit arbejde bliver styrende for hvordan organisationen arbejder, ikke blot i Danmark, men også i andre lande, og det er spændende. Det samme gælder selvfølgelig også for den del af Andreas’ arbejdsopgaver der handler om at lære afdelinger i Danmark og andre lande at bruge de forskellige systemer, at de ligner dem som hans kollegaer tilbyder de kunder de står for. Jobbet kræver: • Analytisk sans
• Formidling mundtligt og skriftligt
• At kunne fastholde et udefra syn på banken, og kunne sætte sig i kundernes sted
• Salgsevner
• Købmandsskab
Hvordan fik du jobbet?
Andreas havde jo ikke så meget relevant erhvervserfaring fra studierne, så han vidste han skule være aktiv og opsøgende. En dag kom han forbi et opslag om et arrangement arrangeret af Rådgivende Sociologer. Han spurgte en af arrangørerne om Rådgivende Sociologer ikke var gået nedenom og hjem. Han fik at vide at det var rigtigt nok, men at det var åbnet igen. Andreas spurgte om de så ikke havde brug for en sociolog. Det havde de, og så var han i gang. To år efter fik han job i Top Danmark. Hans Chef blev så headhuntet til Danske Bank. Andreas var rigtig glad for sit job i Top Danmark, men da hans tidligere chef tilbød ham job i Danske Bank, vidste han at han ville ærgre sig hvis han ikke benyttede sig af muligheden for at prøve kræfter med en rigtig stor organisation, og det har han ikke fortrudt.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Andreas har fra starten både været interesseret i sociologi og handel, og han har suppleret sociologuddannelsen med fag på polit og CBS, især i organisation og økonomi. Fra Sociologi er det især metode der har været brugbart. Bachelor opgavens tema var mildt sagt ultra smal. Den handlede om brugen af yderkategorier i spørgeskemaundersøgelser. Opgaven undersøgte om forskelle mellem Sjælland og Jylland kunne omsættes til en faktor. Specialet handlede om entrepreneurship. Hvis Andreas skulle gøre noget om, ville det umiddelbart være at tage mere studierelevant arbejde gennem studierne, men på den anden side er det helt centralt at man laver det man brænder for, både på studierne og i erhvervslivet, fordi man bruger så mange timer på begge dele. Hans egen Atletikinteressen betød at han havde brug for et studiearbejde der var intensivt i korte perioder, og hvor han kunne tjene mange penge på kort tid. Andreas var ’spotter’ på en pelsaktion, og når han tænker over det lugter det jo også af hans anden faglige hovedinteresse, nemlig handel, griner han.
Har du nogle gode råd?
• Vær opsøgende
• Skab et godt netværk også udenfor Sociologisk Institut
• Metoderne på studiet er ofte dem der giver de første job
• Fokuser på det der gør jer glad, og følg jeres interesser
• Vær aktive i forhold til hvad i mangler af kompetencer og suppler, både igennem studierne og også i forbindelse med job
• Sælg jer selv godt og følg op på de kompetencehuller i har.
• Jeres job kommer til at tage meget af jeres tid, så gå efter jeres interesser
 |
Martin FrandsenFødt 1974 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Socialvidenskab og Geografi, RUC 2005 Stilling Selvstændig i Urban Taskforce Ugentlig arbejdstid 40+ Arbejdsplads Urban Taskforce |
Arbejdsopgaver
Urban Taskforce er en non-profit organisation der kombinerer byudvikling og græsrodsarbejde. Organisationen løser en række projektbaserede opgaver for forskellige aktører der er engagerede i byudvikling, fx Københavns Kommune. Martins opgaver spænder bredt fra fondsansøgninger, og forhandling af budgetter til planlægning af projekter og praktisk gennemførelse af dem. Den ene dag er opgaven at forhandle midler med en kommunal forvaltning, den næste dag er det ud i marken og interviewe 3. klasse elever. Midlerne kommer enten fra puljesøgning, eller ved at organisationer og forvaltninger henvender sig.
Urban Taskforce’s aktiviteter er alle projektbaserede og varierer fra 2 måneder til 5 år. Variationen i opgaverne er meget stor og opgaverne foregår i høj grad ’i marken’. Projekterne kan fx handle om at facilitetere borgerinddragelsesprocesser, det kunne være projekter der handler om at engagere indvandrerdrenge, de har lavet et stort projekt Mind Lab. Pt. er de engageret i et stort spændende udviklingsprojekt i Hedehusene, hvor de også har det ene af deres kontorer. Det andet ligger i en fabriksbygning i Sydhavnen, hvor de også har lavet mange projekter. Jobbet kræver: • Substantiel viden om byudvikling, dynamik og liv.
• Analytiske evner – at kunne analysere en situation
• Projektmagerkompetencer
• Sociale kompetencer og tværfaglige kompetencer
• Organisationsudvikling, virksomhedsdrift ,budgetforhandling, regnskab, kundekontakt og ledelseskompetencer.
Hvordan fik du jobbet?
Det var igennem Martins frivillige arbejde i PLANET, han kom ind i SUPERTANKER netværket, hvor URBAN TASKFORCE er et af projekterne. Ud over det frivillige arbejde i PLANET har Martin været i praktik i ’Kvarterløft Nørrebro Park’, hvor han arrangerede borgermøder, og hvor han senere blev ansat som studentermedhjælp hvor han udarbejdede succeskriterier, lavede evalueringsarbejde og projektorganiserede. Her igennem har Martin også fået både gode erfaringer og gode kontakter, og ikke mindst de projektmagerkompetencer han trækker på i sit nuværende arbejde. Martin har kun skrevet en enkelt jobansøgning i hele sit liv.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Martin havde en Bachelor i Litteraturvidenskab fra Københavnsuniversitet før han begyndte på Socialvidenskab på RUC. Han fandt hurtigt ud af at det var byliv og byrum, hverdagsliv og sociale spørgsmål der interesserede ham. Han blev hurtigt engageret i et kvarterløftprojekt på Nørrebro. Han fandt også hurtigt ud af at projektarbejdsformen på RUC ligner den måde der arbejdes på i de fleste udviklingsprojekter. Socialvidenskab baggrunden, og den projektbaserede undervisning har givet evner til at komme hurtigt ind i et stofområde, og det er alfa og omega i udviklingsprojekter som dem URBAN TASKFORCE laver. Projektarbejdet og de case baserede undersøgelser var engagerende for ham selv på studiet, men han har også oplevet hvordan engagementet giver ham selv og andre studerende gennemslagskraft både personligt og fagligt. Han har lært rigtig meget gennem kravet om aktiv deltagelse, dvs. at en del af uddannelsen er at planlægge undervisningen. Det har også været virkelig brugbart at skulle formulere sine egne projekter og indkredse problemstillinger formulere problemer. Studiet har også givet gode sociale kompetencer, som er vigtige for at deltagerne i byudviklingsprojekterne føler sig trygge, og dermed en forudsætning for at projekterne kan få gennemslag.
Har du nogle gode råd?
• Hold fast i jeres engagement. Det er jeres drivkraft og det gør jer til interessante personer som andre gerne vil have som medarbejder. Engagerede medarbejdere er spændende medarbejdere.
• Hav tillid til jer selv
• Pas jeres studie, både i bredden, teoretisk, og ude i felten
• Lav aktiviteter hvor I kommer i kontakt med en bred gruppe mennesker. Frivilligt arbejde udenfor Universitetet, kan betyde i møder personer der kan give jer job senere.
• Lær at komme ind i et felt hurtigt
• Vær aktiv, fx i studenterpolitik, det kan lære jer at navigere i et politiseret landskab
• Hav respekt for faglig- og erfaringsviden, men vær ikke for autoritetstro.
• Suppler jeres studier med praktik, det giver projektmagerkompetencer og lederkompetencer, som man kun kan lære gennem at prøve det.
 |
Ellinor ColmortenFødt 1955 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse KU, 1982 Stilling Fuldmægtig i Velfærdsministeriet Ugentlig arbejdstid 50 Arbejdsplads Velfærdsministeriet |
Arbejdsopgaver
Velfærdsministeriet er et ungt og spændende ministerium, hvor der i høj grad arbejdes med medieaktuelle sager. Ellinor arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt unge og med unge der har været ude i kriminalitet. Hvis hun skal beskrive hendes arbejdsopgaver kort vil det være: servicering af ministeren, servicering af kommuner og servicering af borgere. Servicering af ministeren kan være svar på spørgsmål fra folketinget, svar til ministeren, beredskab til ministeren – dvs. baggrundsviden til aktuelle sager. Servicering af kommuner kan fx være rådgivning i lov spørgsmål i særlige sager, rådgivning i forhold til nye tiltag, og det kan være ansøgning om puljemidler. Servicering af borgere kan fx være rådgivning om muligheder i klagesager omkring tvangsfjernelser. Hertil kommer fordybelsesopgaver som fx lov skrivning og lov forberedelse, udvalgsarbejde i fx SSP udvalg, og planlægning af forskning og administrering af SATS puljemidler.
Hvordan fik du jobbet?
Ellinors første job var et vikariat i Vejle Amt på uddannelse og beskæftigelsesområdet. Det var svært at få job den gang. Ellinor havde gået ledig i 9 mdr., og var glad for at få muligheden for at komme i gang. Jobbet hørte hun om fra en af hendes medstuderende der havde fået tilbudt jobbet, men som ikke ønskede det. Hun arbejdede der 6 mdr., herefter blev hun undervisningsassistent på Sociologi K.U. og fik kandidatstipendiat, men så blev sociologi lukket i 1986. Herefter begyndte hun at arbejde i Socialstyrelsen, der blev nedlagt og så i Socialministeriet. Hun nåede også at være 2 år på SFI, inden hun blev ansat i Servicestyrelsen og kom så tilbage til Socialministeriet, der nu er lagt sammen med andre ministerier og hedder Velfærdsministeriet.
Hverdagen i Velfærdsministeriet er meget varieret. Hverdagen er i høj grad præget af hvilke sager der har politisk bevågenhed og hvilke sager der bringes op i medierne. Der er mange unge ansat i ministeriet, stemningen i hverdagen er uformel, og arbejdstempoet er hurtigt, især år der kommer sager op i medierne. Efter sammenlægningen af ministerierne er der ekstra meget at lave, for der er også forskellige ministeriekulturer der skal lære at arbejde sammen. Arbejdsopgaverne skifter hurtigt, det ene øjeblik er det fordybelsesopgaver som fx udvalgsarbejde, lovforberedelse og lovformulering, og det næste øjeblik er der en familie der ringer og ønsker vejledning i klagesager. Når man trives med at arbejde med meget forskellige opgaver og at opgaverne skifter hurtigt er det et godt sted at arbejde, og det er spændende at arbejde med de sager der er oppe i medierne. Jobbet kræver: • At man kan jonglere med mange meget forskellige opgaver på en gang, og bevare fokus.
• Fleksibilitet - jobbet spænder fra journalisering til borgerhenvendelse, samarbejde med organisationer og kommunale institutioner, ministerservicering og lovtekstformulering.
• Samarbejde både opad og nedad.
• Opgaver der skifter mellem fordybelse i udvalgsarbejde og hurtig levering af baggrundsmateriale til ministeren.
• Kunne lide at være et sted hvor man sjældent kender indholdet af dagen på forhånd, og hvor arbejdet tit skal gå meget hurtigt.
• Man skal kunne lide at løse opgaver man ikke på forhånd ved hvordan man kan løse.
• Man skal kunne lide at arbejde projektorienteret.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Ellinor har fra starten interesseret sig for socialpolitik og skrev hovedopgave om 1976 bistandsloven. Det hun især har kunnet bruge fra uddannelsen er viden om socialpolitik og forståelse af samfundsmæssige sammenhænge. Hun har også haft glæde af at have haft statistik. De store teoretiske læsninger har hun ikke i så høj grad haft brug for. Det hun senere har måttet supplere med har især været forvaltningsloven, persondataloven, forhandlingsteknik og mundtlig kommunikation. Hun har haft mange omsorgsjobs gennem studiet, de sidste to år underviste hun på Sociologisk institut. Hun var aktiv i fagrådet på studiet, sad i institutbestyrelsen og forlaget for Dansk Sociologi.
Har du nogle gode råd?
• Hvis I vil arbejde i centraladministrationen gælder det om at få en fod indenfor, dvs. søge på de stillinger der er, når I er kommet ind er det lettere at komme rundt.
• Kom hurtigt i gang med arbejde så i kan gøre jer nogle erfaringer.
• Hvis i kender nogle der arbejder det sted i kunne tænke jer at arbejde, så ring til dem og hvordan det er at arbejde der, og om det lever op til jeres forventninger
• Brug jeres kontakter
• Skaf jer relevant studiearbejde
• Praktik kan være en adgang til at arbejde i ministerier, mange praktikanter bliver studentermedhjælpere bag efter hvis de gør deres arbejde godt.
• Søg uopfordret
 |
Rasmus ChristensenFødt 1975 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Sociologi, KU 2005 Stilling Senior Manager i Epinion Capacent Ugentlig arbejdstid 45+ Arbejdsplads EPINION |
Arbejdsopgaver
EPINION er et meget hurtigt voksende analyse og rådgivningsfirma der dækker en meget bred vifte af kunder indenfor elektroniske og trykte medier, politiske partier, offentlige forvaltninger, finansieringsselskaber m.m.. Fra 2004 til 2008 er EPINION vokset fra 5 til 50 konsulenter og har 80 call medarbejdere. Hovedvægten af EPINIONS arbejde er konsulentrådgivning. EPINION laver sjældent samme type opgaver to gange og er meget opsøgende i forhold til nye opgaver. Rasmus’ to hovedforretningsområder er medier og finansieringsselskaber og han er ansvarlig for den interne udvikling af begge områder. Han er desuden ansvarlig for al rekruttering. Pga. den hurtige vækst fylder udviklingen af forretningsområderne rigtig meget lige nu. Resten af tiden går med at hjælpe kunder med at identificere barrierer for kundernes aktiviteter, være sparringspartner, give inspiration til strategi og ikke mindst at designe undersøgelser der kan danne et bedst mulige grundlag for kundernes beslutninger indenfor det budget kunden har.
Stemningen i EPINION er livlig og engageret. Omgangstonen er uformel og hurtig og de ansatte joker meget med hinanden og med temaer der er oppe i medierne både i de daglige samtaler og på mail. Arbejdsopgaverne varierer fra DR TV avisen der på 5 timer fx vil have en undersøgelse af beboeres holdning til en aktuel sag, til evalueringer over flere år. Typiske opgaver tager fra 3 uger til 2 måneder. Til hver opgave vælges en teamleader samt et antal ansatte med ekspertise indenfor det pågældende område. Nogle gange skifter deltagerne i teamet. Vigtige egenskaber er:
• Være dygtig analytisk
• Kunne lytte
• Problemafklaring
• Vælge bedste metoder til den pris kunden kan betale
• Lege med metoder og metodeudvikle
• Du skal have lyst til at sparke faglige og projektmæssige døre ind
• Lyst til at arbejde med metoder
• Socialt ambitiøs på egne og kollegaers vegne
• Ambitiøs på kundernes vegne
• Albuefræsere er ikke velkomne
• Ingen ansættes som Rasmus ikke gider køre en tur mellem Århus og København med
Hvordan fik du jobbet?
Gennem hele studiet har Rasmus haft rigtig meget erhvervsarbejde. Først på institut for fremtidsforskning og senere på Gallup. De sidste 14 af uddannelsen tog han på Berkley i USA. Han underviste også i metode på K.U., især i diskursanalyse og konsulentroller. Hans første job er jobbet på EPINION, som han fik igennem sit arbejde på Gallup.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
På studiet var Rasmus meget interesseret i både teori (især fransk strukturalisme) og metode. Metodisk var det mest interessante at finde frem til metoder der både kunne danne grundlag for analyse, men også til løsningsforslag. Rasmus mener sociologi uddannelsen giver rigtig gode analytiske redskaber, men at uddannelsen har en stor mangel i forhold til skabelse af kreative løsningsforslag, som er det der efterspørges i erhvervslivet. Konkret foreslår han at man i specialerne fx skulle give point for perspektiveringer hvor specialets hovedpointer omsættes til konkrete handlingsforslag. På den måde vil hvert eneste speciale kunne virke som inspiration for ansættelse af sociologer, og hvert speciale vil være nemt at omsætte til en avisartikel, der igen vil synliggøre alt det sociologer kan i den offentlige debat i medierne. Rasmus’ egen interesse for at omsætte analyse til konkrete handlingsforslag fik han mest tilfredsstillet gennem studiearbejde.
Har du nogle gode råd?
• Tag til udlandet og læs, det er noget der lægges mærke til
• Tag relevant studiearbejde, det giver dig de erfaringer med at koble teori og praksis, der mangler på studiet.
• Lad være med at være angst for at arbejde med opgaver der handler om at tjene penge, det kræver godt fagligt håndværk at lave en god undersøgelse
• Vær opsøgende, det værste svar du kan få er nej
• Hvis den analytiske forståelse er der, skal den forretningsmæssige forståelse nok komme
• Dyrk studielivet
• Læs: ‘The Mc Kinsey Mind’
 |
Tom BjerregaardFødt Ikke oplyst Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Sociologi, KU Stilling Chefkonsulent i Ledergruppen i Fagligt Politisk Sekretariat, i FOA (Fag og Arbejde) Ugentlig arbejdstid Arbejdsplads Fagligt Politisk Sekretariat |
Arbejdsopgaver
FOA er en fusion af Forbundet af Offentligt Ansatte og Pædagogisk Medhjælper Forbund, der samlet kæmper for bedre arbejdsvilkår for deres 220.000 medlemmer. Som chefkonsulent i Ledergruppen i Fagligt, Politisk Sekretariat, har Tom en række spændende opgaver. En opgave er servicering af, og konsulentbistand til FOA’s faglige afdelinger, der står for den direkte kontakt til medlemmerne. Serviceringen angår fx principielle spørgsmål omkring arbejdsskader, arbejdsmiljø, sociale spørgsmål og diverse faglige spørgsmål. Af konsulentopgaverne er en af de store opgaver for øjeblikket proceskonsulentbistand til de faglige afdelinger, der lige nu er ved at forme nyt værdigrundlag og nye arbejdsformer efter den store fusion. En anden opgave er intern udvikling af Fagligt Politisk Sekretariat. En tredje vigtig opgave er at være på forkant med den politiske udvikling. Derfor fylder håndteringen af kommunalreformen meget i øjeblikket, såvel som velfærdsdebatten og senest velfærdskommissionens arbejde gør det. &vbcrlf Tom beskriver stemningen i afdelingen som afslappet og med en flad struktur. Der er en uformel omgangstone og de 87 ansatte hjælper hinanden, og trækker meget på hinanden. Der er en del akademikere ansat i FOA, men det er ikke velset at være for ”akademikeragtig”, derfor er det daglige sprog ’til at forstå’, og uden de store akademiske gloser. Organisationen er stor og har en historie, som det er en del af jobbet at kunne navigere i. Nuværende job kræver og indeholder: • Overblik og strategisk blik for at kunne prioritere indsatsen, og få det bedste ud af ressourcerne • At turde blive upopulær engang imellem • At kunne tage kritik • Jobbet kræver en vis indre styrke. Man skal være robust, men lydhør og ikke have "hård hud på sjælen" • Man skal kunne skabe tillid og være kontant når der er brug for det. • Hjælpsomhed og samarbejdsvillighed • De ansatte passer på sig selv og hinanden • Flad struktur • Der er meget procesarbejde • Der er mange skriveopgaver • Arbejdstempoet er stabilt for det meste
Hvordan fik du jobbet?
Et år før studierne på sociologi var afsluttet, begyndte Tom at lave fremtidsværksteder sammen med to lektorer fra sociologisk institut. Tom fortsatte med at lave disse freelance fremtidsværksteder et år efter kandidatafhandlingen var afleveret, mens han i stort tal skrev jobansøgninger. Det tog et år før det første job kom. Det blev et job i Børneområdet i Brøndby Kommune, der havde fået en fondsbevilling som de ville bruge til at ansætte en udviklingskonsulent for i to år. Oplægget var meget svagt, men Tom fik stablet et center på benene i en gammel bondegård. Mod slutningen af forløbet, begyndte Tom igen at søge, og fik job hos Kommunernes Landsforening. Kommunernes Landsforening samarbejder med FOA, og gennem dette samarbejde blev Tom headhuntet til en lederstilling i FOA.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Efter de overordnede kurser om det offentlige system og velfærdssamfundet har Tom hovedsagelig beskæftiget sig med de psykologiske aspekter af sociologien, såsom gruppepsykologi og socialpsykologi. Tom har beskæftiget sig meget med social kapital og hvordan den kan fremmes. Der var mange muligheder på studiet, og dem brugte Tom til at følge kurser med interessante lærere, hvoraf flere af dem var spændende teoretisk samtidig med at de havde stor praktisk erfaring med udviklingsarbejde og konsulentarbejde i organisationer. En stor interesse under studierne var også spørgsmålet om hvordan meninger dannes. Noget Tom har måtte supplere med efter studierne, har været statistik og databehandling. • Sociologistudiet har givet en evne til at tænke i dybden, og komme nogle lag længere ned end ikke - akademikere og fx økonomer. • Sociologistudiet har givet et øje for kompleksitet, og evnen til at reflekterer over intenderede og ikke - intenderede konsekvenser af tiltag. • Sociologistudiet har givet gode formidlingsegenskaber, og evnen til at omsætte komplekst stof til noget forståeligt.
Har du nogle gode råd?
• Skab bredde i jeres studie og gå ikke for meget i dybden med smalle områder, det giver jer et bredere handlerum i forhold til job.
• Mange sociologer undervurderer sig selv, og tror ikke de kan noget. Men når i får nogle erfaringer, ser i, at der er mange perspektiver, der er selvfølgelige for jer, men som andre overser.
• Det er en god øvelse at bruge noget tid på at formulere hvad det er i kan på skrift, i samme form som i vil gøre i en jobansøgning. Det er vigtigt at i tidligt begynder at tænke i konkrete jobs. Inspiration kan i hente fx blandt dem der udtaler sig i pressen.
• Få jer nogle erhvervserfaringer, det er noget af det Tom selv ser meget på ved jobsamtaler. Et job viser at i har evnen til at begå jer på en arbejdsplads.
 |
Rasmus BaaglandFødt 1973 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Socialvidenskab, RUC Stilling Kontoret for Folkesundhed, Københavns Kommune. Ugentlig arbejdstid 37 Arbejdsplads Kontoret for Folkesundhed, Københavns Kommune |
Arbejdsopgaver
Kontoret for Folkesundhed arbejder bredt med tiltag omkring sygdomsforebyggelse for børn og unge indtil 18 år. Arbejdet foregår hovedsaglig gennem oplysning, kampagner, og undervisningsmateriale. Kontoret har kontakt til mange forskellige børne - og ungdomsinstitutioner, idrætsforeninger, forvaltninger, og organisationer som fx. Kræftens Bekæmpelse. I øjeblikket har kontoret 11 projektmedarbejdere, som består af idrætskonsulenter, antropologer, psykologer, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Arbejdet centrerer sig om oplysning i forhold til kost, motion, tobak, alkohol, rusmidler mm. Rasmus arbejder i øjeblikket primært med forebyggelse på alkohol - og tobak området og er i gang med et projekt og en folder omkring forebyggelse af rygning. Rasmus er formand for en ny gruppe i Sund By netværket. Kontoret samarbejder også med andre kommuner fx Frederiksberg og deltager i internationale netværk. Generelt rykkes den forebyggende indsats i øjeblikket fra amter til kommuner, så der er masser at rive i på Kontoret for Folkesundhed. Alt arbejde på Kontoret for Folkesundhed er projektorganiseret, og det smitter af på arbejdsmiljøet og atmosfæren på gangene. Alle projekter er organiserede som 'en bestilling', en afgrænset opgave, med en fast tidsramme, hvor der oftest er to personer tilknyttet. Det betyder at de ansatte arbejder sammen på kryds og tværs og at de er vant til at trække på hinanden. Arbejdet foregår på delekontorer, men der er meget kommunikation ind og ud af kontorerne i forbindelse med projekterne, hvilket giver alsidighed og variation i arbejdsmiljøet. Pengene til projekterne kommer hovedsagelig fra kommunens forebyggelsespulje. Nuværende job kræver og indeholder: • At man kan navigere selvstændigt i de frie rammer • Gode samarbejdsevner • Få ledelse og politikere med på gode ideer • Tålmodighed, lange og seje træk, mindre nu og her • Kræver man kan lide skriftligt arbejde og at skrive enkelt • Kræver indblik i forebyggelse og sundhedsfremmes indvirkning på mennesker • Organisationen er hierarkisk
Hvordan fik du jobbet?
Rasmus ville gerne arbejde indenfor sygehusområdet, men havde svært ved at definere hvilken rolle han skulle have, så hans funktion blev et lidt anderledes. Første job fik han i forlængelse af hans praktik i Gentofte Kommunes Skole - og Fritidsafdeling. Da praktikforløbet var afsluttet, fortsatte han som studentermedhjælper på det projekt han arbejdede på i slutningen af praktikken. Gennem studenterjobbet hørte han om et 9 mdrs. barselsvikariat som SSP Konsulent, også i Gentofte Kommune, som han søgte og fik. Det passede med at han kunne aflevere specialet før sommerferien og begynde i august. Hen mod slutningen af vikariatet holdt han øje med jobopslag i aviserne og så at Københavns Kommune havde en stilling ledig på Kontoret for Folkesundhed, som han søgte og nu er ansat i.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Rasmus brugte de første fire projekter på RUC's samfundsvidenskabelige basisuddannelse til at indkredse hans interesser. Herefter kom projekterne på socialvidenskab og psykologi til at handle om udvikling af velfærdsstaten, om forholdet mellem staten og befolkningen som brugere af statens velfærdsydelser. I de sidste to år på RUC kom projekterne og specialet til at handle om sygehusvæsenet, om intern uddannelse, om arbejdsgangene på hospitalerne, og om patientinddragelse. • Mange projekter og mange samarbejdsforløb har givet god træning i at indgå i sammenhænge hvor det er vigtigt at byde ind med noget, og ikke at være bange for at diskutere og bryde med normer og tankegange. • Mange projekter og mange samarbejdsforløb har givet gode samarbejdsevner • Den kritiske tilgang giver et godt blik for mulige utilsigtede konsekvenser af kommunale tiltag • Gode evner til at sætte sig hurtigt ind i et stof, og i konkrete problemstillinger • Akademisk skrivning har været noget der skulle aflæres
Har du nogle gode råd?
• At få foden indenfor et sted er vigtigt.• Jobs kommer tit fra nogle der "kender en der kender en" osv. Sørg derfor at skabe et netværk.
• Studenterjob og praktik er vigtigt erfaringsmæssigt
• Karakterer har en betydning i forhold til ansættelse
• Vigtigt at være fokuseret og afklaret i jobansøgningen, og vise at man kan se sig selv i jobbet
• Tænk praksisnært gennem jeres uddannelse, hvilke konkrete job kan socialvidenskab lægge op til.
 |
Rene TunningFødt 1956 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Sociologi, KU Stilling Markedsanalytiker i Kræftens Bekæmpelse Ugentlig arbejdstid 37 Arbejdsplads Kræftens bekæmpelse |
Arbejdsopgaver
Kræftens Bekæmpelse er en privat eget interesseorganisation, der uden offentlige tilskud, hvert år skaffer ca. 400 mio. kr. til arbejdet med kræft. Hoveddelen af pengene går til kræftforskning, en stor del til kræftforebyggelse, en del går til sygdomsbekæmpelse og ca. 6 % til administration. Kræftens bekæmpelse får hoveddelen af dens indtægter fra de ca. 330.000 medlemmer gennem indsamlinger, sponsorater og lotterier. Som markedsanalytiker ligger hovedopgaverne i at lægge strategi for markedsføringsindsatsen, fundraising, medlemsanalyser med henblik på at planlægge tiltag, styring af telemarketingafdelingen, planlæggelse lotterierne, samt planlægning af kampagner. Andre opgaver er at bestille og medanalysere på fx imageanalyser og segmentanalyser. I øjeblikket samarbejder marketingsafdelingen med Handelshøjskolen i et projekt om inddragelse af kommercielle samarbejdspartnere i fx. kampagner.
Hvordan fik du jobbet?
Mod slutningen af studiet havde Rene nået SFI's egen grænse for studentermedhjælper stillinger på syv år. Rene begyndte at se sig om efter steder, hvor han vidste at de var begyndt at bruge SAS, og sendte en række uopfordrede ansøgninger. På den måde fik han på en uopfordret ansøgning sit første job i Observa, det der nu hedder GFK, her var han i 9 år. Han begyndte selv at stå for marketingundersøgelser. Efter GFK, fik han job i Codans marketingafdeling, efter at have søgt på et stillingsopslag. Gennem 5 år i Codan lærte han hvordan det var at agere i en virksomhed. Efter Codan blev han ansat som analysechef i Tivoli 1998-99. Efter Tivoli blev han opfordret til at søge hans nuværende stilling som markedsanalytiker i Kræftens Bekæmpelse.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Rene begyndte egentlig at læse filosofi, men benyttede så en særlig studieordning til at kombinere filosofi og sociologi. Han beskriver perioden som spændende med et godt studiemiljø og inspirerende undervisere. Interessen var især stor for statistik hvor man lærte at arbejde med SPSS. Rene fik et studenterjob på SFI hvor han arbejdede med programmering af udtag med hulkort. Undersøgelserne på SFI handlede på det tidspunkt mest om brugersociologi og levevilkår. Her lærte han at arbejde med SAS, og underviste i slutningen af studietiden på Sociologi ved KU i SAS. • Statistikkurserne på sociologi har givet et godt afsæt, og har gjort den videre opkvalificering lettere. • Metodekurser og diskussioner gav et godt grundlag for at gribe undersøgelser og analyser nuanceret an. • Sociologuddannelsen har især givet en evne til at tænke 'mennesket' med i analyserne, og det gør sociologer bedre til strategisk analyse end fx økonomer og handelshøjskolefolk.
Har du nogle gode råd?
• Kast jer ud i områder i synes er spændende, både i studiet og i fritiden, fx hænger Renes job meget sammen med en tidlig interesse for EDB.
• Jobs kommer tit fra nogle der "kender en der kender en" osv. Sørg derfor at skabe et netværk.
• Tænk også alternativt, når i tænker job. Der bruges fx sociologer i analysearbejdet for bilfirmaer, i forsikringsselskaber og banker.
• Undersøg om der er nogle spændende organisationer der arbejder indenfor jeres delt.
• Udnyt at i som sociologer kan tænke mennesket med, det giver jer nogle fordele i forhold til økonomer og handelsskolefolk.
 |
Mette BratlannFødt 1954 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Sociologi, KU Stilling Organisatorisk Udviklingschef på Gentofte Amtssygehus Ugentlig arbejdstid 37 Arbejdsplads Gentofte Amtssygehus |
Arbejdsopgaver
Gentofte Amtssygehus er et universitetshospital, hvor Mette som Organisatorisk Udviklingschef for øjeblikket arbejder med forberedelsen af arbejdet i de nye regioner. Det handler bl.a. om formuleringen af en kvalitetspolitik for 2006. Herudover har Mette to overordnede arbejdsområder. Det ene er kvalitetsudvikling, der angår akkreditering (certificering), risikomanagement, patientklager, information, kommunikation, dokumentstyring, samt supportering af hospitalets lokale kvalitetsudvalg. Det andet er forskning, hvor Gentofte Amtssygehus som forskningshospital hvert år udgiver 225-260 forskningsartikler og er i kontakt med 1700 studerende. Dette giver en række opgaver med supportering af forskningens infrastruktur. Et nyt tiltag indenfor dette område er brugen af finansieringskonsulenter, der bl.a. arbejder med at rejse eksterne midler til forskning, i tråd med regeringens ide om teknologioverførsel fra forskning til erhvervsliv.
Hvordan fik du jobbet?
Mette havde i slutningen af hendes uddannelse et studenterjob som underviser ved sociologi på Københavns Universitet. Det var gennem en af lektorerne, at Mette blev opfordret til at søge en stilling som underviser på sygeplejeskolen. Mette fik stillingen og kom til at undervise i socialmedicin, et emne hun kun kendte perifert fra studiet. Hun trak meget direkte på hendes undervisningserfaring fra universitetet, men opdagede hurtigt at præsentationer skal tilpasses modtagerne. De sygeplejestuderende stillede anderledes krav til undervisningens stringens end de universitetsstuderende gjorde. Mettes første job var således, som hun siger det, ”et af de berømte mund til mund jobs”. Jobbet kombinerede hun med fortsat at undervise på Sociologi. Egentlig havde hun satset på et job inden for universitetsverdenen men følte, at der var en række folk, der sad tungt på stillingerne. Efter et par år foretog hun et skift. Hun fik tilbudt et job som produktchef i TDC, og blev der under de store omstruktureringer, hvorefter hun blev ansat som kvalitetschef i teledivisionen. De sidste 3 år i TDC havde hun et spændende job som personalechef, indtil hun så et opslag på et nyt spændende job, nemlig det hun har nu.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
I de tidlige studieår beskæftigede Mette sig især med demografi, samfundets organisering og med statistik. I sidste del af uddannelsen beskæftigede hun sig med uddannelsessociologi, læringssociologi, organisationsteori og videnskabsteori. Videnskabsteorien kom i fokus i specialet, der handlede om videnskabelige paradigmer og den feministiske forsknings placering. Mette var aktiv studenterpolitisk, hvilket gav hende et indblik i de politiske kampe, der kan være omkring en organisation. På tredje år af studiet fik hun et studenterjob i KL’s statistik afdeling, hvor hun bl.a. var med til at lave en stor undersøgelse omkring kompetencekrav og IT på arbejdspladserne. Generelt betegner Mettes hendes interesser som værende rettet mod de polit – orienterede områder indenfor sociologien. Fra sociologistudierne fremhæves følgende: • Sociologistudierne har givet en evne til at kunne analysere, strukturere og konkretisere • Organisationsteorien har været direkte anvendelig • Mette har især måtte supplere med ledelsesteori og praktisk projektledelse
Har du nogle gode råd?
• Selvom det er svært at gennemskue hvad der kan være af job muligheder efter studiet, er det vigtigt at i prøver nogle ting af, og prøver at vælge gennem jeres uddannelse.
• Det er vigtigt i holder jer orienterede om hvad der sker inde for jeres fag gennem bøger, tidsskrifter og konferencer.
• Det er vigtigt i skaffer jer arbejdserfaringer, fordi det er vigtigt, at i får nogle erfaringer i hvordan man træder ind i roller på arbejdsmarkedet.
• Det er vigtigt allerede under uddannelsen, at tænke over hvilke job der kan være mulige. Inspiration kan fx. findes gennem tidsskrifter.
• Studenterpolitik kan give en forståelse af uddannelsessystemet, og træning i at danne sig en personlig mening, og argumentere for den.
 |
Therese HeltbergFødt 1974 Civilstatus Ikke oplyst Uddannelse Sociologi, KU Stilling Fuldmægtig, Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen, under Justitsministeriet. Ugentlig arbejdstid 37 Arbejdsplads Kriminalforsorgen |
Arbejdsopgaver
Straffuldbyrdelseskontorets 14 medarbejdere har ansvaret for planlægning, udvikling, styring, og opfølgning på behandling og programvirksomhed i Kriminalforsorgens regi, herunder forsorg, beskæftigelse, undervisning og misbrugsbehandling i fængsler. Endvidere arbejder kontoret med forskning, evaluering og dokumentation. Endelig er kontoret også tovholder for tilsynsvirksomhed med prøveløsladte og betinget dømte, fx klienter i samfundstjeneste eller under elektronisk overvågning. Som fuldmægtig på Straffuldbyrdelseskontoret, er arbejdsopgaverne hovedsagelig: igangsætning, udvikling, opsamling, koordinering, evaluering og monitorering af kontorets tiltag. Arbejdet favner bredt og går på tværs af kontorets områdeopdelte indsatser.
Hvordan fik du jobbet?
På trods af at Therese har arbejdet meget ud over studierne (Fakultetsrådet på Sociologi, universitetsradio, lektiehjælp for flygtninge, studiejob hos Mellemfolkeligt Samvirke, studiejob EVA, Studiejob Dansk Europabevægelse, Journalist Observer Danmark), har hun altid fået jobs ved at søge opslåede stillinger. Hendes første job som journalist fandt hun på en opslagstavle, mens hun var stagierre i Bruxelles, og hendes nuværende job indenfor kriminalforsorgen, fik hun gennem et jobopslag, som hendes venner havde sendt videre til hende. Therese er sikker på, at hun har fået sit nuværende arbejde på grund af de kompetencer hun har erhvervet sig ud over studierne, men hendes studiejob har altså ikke været direkte job-givende.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
I Thereses jobs har hun oplevet at det for mange er uklart hvad en sociolog kan. Hendes erfaringer udenfor studierne har både været en god ide i forhold til hendes egen afklaring, og i forhold til at forklare hvad det er hun kan tilbyde i et job. Thereses nuværende job taget i betragtning er det måske lidt overraskende at hun ikke har beskæftiget sig direkte med kriminologi på studierne. Hvis der er et link fra studiet til hendes nuværende job, er det nok en stor interesser for menneskerettigheder. • Studierne har mest givet analytiske evner. • Teoretisk har struktur og aktør diskussionerne været mest givtige. • Metodisk har især kvalitative metoder, som survey, været brugbare • Statistik bruger hun hele tiden • Tung akademisk skrivning ikke brugbart. Brugbart har været hurtig og præcis skriftlig fremstilling som hun har lært fra studie skrivejobs • I nuværende job er Therese eneste sociolog ansat, det er en udfordring i forhold til faglig sparring
Har du nogle gode råd?
• Følg jeres person og find jeres interesser
• Engagerer jer udenfor studierne, det gør det nemmere for jer at fortælle hvad i kan.
• Engager jer udenfor studierne.
• I skal tidligt undersøge råd og nævn og organisationer og få et blik for hvilke jobmuligheder der er. Når i kommer i gang med dette arbejde vil i se at der er rigtig mange jobmuligheder for jer
• I skal ikke lade jer slå ud af afslag
• Hvis i er arbejdsløse, så engager jer foreninger og organisationer indenfor jeres felt, i kan blive inspirerede og der kan falde job af
• Therese håber at rigtig mange sociologstuderende vil engagere sig og hjælpe med at opdyrke og udvikle jobmulighederne for sociologer på det kriminologiske område, der er brug for det.
Tine SørensenFødt 1977 Civilstatus Ugift - samboende Uddannelse Uddannet i februar 2003 fra Sociologisk Institut AAU. Stilling Mangfoldighedskonsulent i konsulentvirksomheden mhtconsult. Ugentlig arbejdstid 40-45 Arbejdsplads mht consult |
Arbejdsopgaver
Tine Sørensen varetager primært analyse-, udviklings- og evalueringsopgaver inden for områderne uddannelse, beskæftigelse og integration – herunder design og gennemførelse af målrettede projekter og undersøgelser. Opgaverne udføres for ministerier, amter, kommuner, AF, selvejende institutioner o.l. I hendes tidligere job var hun ansat som analytiker i en mindre analysevirksomhed og arbejdede blandt andet her med større og mindre projekter inden for integration af minoritetsgrupper på arbejdsmarkedet, efteruddannelse, seniorpolitik og kompetenceudvikling. Arbejdsopgaverne spænder vidt: Fra analyse, fortolkning og perspektivering til udformning af spørgeskemaer, deltagelse i styregrupper, udføre projektledelse, budgetlægning og administration.
Hvordan fik du jobbet?
Tine Sørensen søgte sin stilling via en stillingsannonce
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Tine Sørensen fremhæver specielt fire områder, hvor den sociologiske uddannelse fra Ålborg Universitet har givet hende de nødvendige kompetencer for at varetage sit job: 1) De sociologiske teorier og videnskabsteoretiske tilgange har givet hende fortolknings- og analysekompetencer til forståelse af et givent felt, 2) De samfundsvidenskabelige metoder er gennem uddannelsen blevet trænet, så hun umiddelbart kan anvende dem i en arbejdsmæssig sammenhæng, og 3) Den projektorienteret arbejdsform har givet hende kompetencer til at projektlede, arbejde problemorienteret, få projektideer og samarbejde med mange forskellige mennesker i mange forskellige sammenhænge. Desuden giver projektarbejdet en kompetence i at tilegne sig viden og en måde at gå til et nyt felt på. I sit arbejde bruger Tine Sørensen den sociologiske faglighed i forbindelse med analysearbejdet og designet af projekter. Desuden kommer fagligheden til udtryk i hendes forståelse af verden og aktørerne i den – dvs. hendes videnskabsteoretiske tilgang til feltet - hvilket efterfølgende bruges i et udviklings- og implementeringsarbejde. Tine Sørensen fortæller, at den sociologiske teori og videnskabsteori ligger implicit i hendes arbejde, i hendes tilgang og hendes fortolkningsmetoder frem for eksplicit som i universitetsverdenen. Helt konkret anvender hun desuden hele tiden kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder som eksempelvis personinterview, fokusgrupper, rundbordssamtaler samt udarbejdelse af spørgeskemaer og statistik.
Har du nogle gode råd?
Tine Sørensen var en del af den aller første årgang på AAU, hun savnede den gang noget mere arbejdsmarkedsrettet, fordi hun under studiet mener at, det kan være svært at vide, hvad man kan bruge sin uddannelse til. Tine Sørensen tog derfor en arbejdsmarkedssociologisk specialisering, hvilket resulterede i hendes første job. Hendes råd til de studerende vil derfor være, at forsøge at målrette uddannelsen i forhold til arbejdsmarkedet og lave nogle opgaver i samarbejde med fx virksomheder eller kommuner undervejs i uddannelsen – det kunne være i form af evalueringsopgaver, praktik, mindre undersøgelser, studiejob mv. Hun fremhæver ligeledes at dette tæller mere end høje karakterer alene. Som færdiguddannet sociolog mener Tine Sørensen at det er væsentligt at sørge for at søge job bredt og varetage brede arbejdsopgaver, da hun mener at sociologer kan bruges på mange områder, hvorfor det gælder om ikke at afgrænse sig for meget og dermed afskære sig fra fremtidige opgaver.
Marie Louise WiddingFødt 1974 Civilstatus Gift uden børn Uddannelse Uddannet i 2003 fra Sociologisk Institut KU. Stilling Ansat i 2003 som konsulent med speciale i byudvikling. Ugentlig arbejdstid 40 Arbejdsplads Rådgivende Sociologer A/S |
Arbejdsopgaver
Marie Louise Widdings arbejde består dels i at gennemføre projekter, herunder analyse af spørgeskemaundersøgelser og interview og videre formidle resultater og anbefalinger til kunder. Dels at udvikle nye projekter og skrive tilbud til kunder. Som sociolog oplever Marie Louise Widding, at det ofte er blikket for strukturer og samspillet herimellem, kunderne efterspørger. Hun fortæller, at dette ”strukturblik” er relevant i dialogen med kunder, som f.eks. ser på bestemte forhold som en barriere og derved udelukker andre perspektiver på den givne problemstilling. Et af de emneområder som Marie Louise Widding arbejder med er byudvikling. Her kan det sociologiske blik bidrage til arkitekternes og byplanlæggernes arbejde ved at afdække, hvilken betydning byens fysiske strukturer har for de sociale relationer mellem mennesker. En del af dette arbejde indebærer afdækning af borgernes holdninger og oplevelser blandt andet belyses gennem spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper og kvalitative interview. Rådgivende Sociologer er i samarbejde med KAB – Bygge- og Boligadministration i gang med et større udviklingsprojekt kaldet ”Social kapital i boligområder”, hvor Marie Louise Widding er med i projektgruppen.
Hvordan fik du jobbet?
Marie Louise Widding har fået sit job igennem det netværk hun har indenfor sin årgang på sociologi. Mens hun stadig læste oprettede hendes årgang en mailingliste, hvor igennem hun stadig i dag har kontakt til sine tidligere studiekammerater. Marie Louise Widding fortæller: ”Vi har kontakt til hinanden, og sender en e-mail, når vi hører om et job. Flere på årgangen har fået job igennem netværket Årgang 1995”.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Styrken ved den sociologisk uddannelse er det grundlæggende metodiske overblik og praktiseringen af både kvalitative og kvantitative metoder. Dette metodiske sociologiske blik kombineret med den sociologiske teori giver mulighed for at sætte fokus på strukturer, der gør en forskel i den praktiske verden. Færdigheden med at koble teori og metode i praksis og derved applicere sociologien på virkeligheden har Marie Louise Widding primært opnået i sit arbejde som studentermedarbejder ved siden af studiet. Hun har blandt andet arbejdet i et ministerium, i en privat konsulent virksomhed og for en forsker på sociologisk institut. Som hun siger: ”Det er mine ansættelser, der rigtigt har bragt uddannelsen i spil”. Marie Louise Widding håber, at som sociologi-studerende i høj grad gør brug af muligheden for praktikophold som en del af uddannelsen og benytter sig af de muligheder, der er for studiejobs.
Har du nogle gode råd?
Et godt råd til sociologistuderende er at tage flere metodefag. Som Marie Louise Widding siger: ”Der er en efterspørgsel på metodekundskaber som kan ses her og nu”. Specielt synes hun, at det er en rigtig god ide at skrive bacheloropgave eller speciale for virksomheder fx gennem videnskabsbutikken, for at bringe sine faglige kundskaber i spil.
Et andet godt råd er at etablere et netværk på sin årgang, hvilket har været en stor succes for Marie Louise Widdings årgang. Som færdiguddannet sociolog, mener hun, at det er en god ide når man søger job, både at lægge vægt på at lancere sig selv på de færdigheder man har opnået gennem studiejobs mv. og ikke kun tage udgangspunkt i den specifikke uddannelse.
 |
Emilia Van HauenFødt 1966 Civilstatus Gift med børn Uddannelse Færdiguddannet fra Sociologisk Institut KU i 2002 Stilling Emilia van Hauen er selvstændig og driver firmaet ”Indalo Institute”, hvor hun arbejder som foredragsholder, skribent, forfatter, journalist, strategisk rådgiver indenfor forbrugeradfærd, trendforsker og bliver jævnligt brugt som kilde og kommentator i medierne. Ugentlig arbejdstid 25 Arbejdsplads Selvstændig |
Arbejdsopgaver
Indenfor den brede vifte af opgaver som Emilia van Hauen varetager i sit arbejde som selvstændig, afhænger de konkrete opgaver af det enkelte projekt. En del af arbejdstiden går med indsamling af viden om et specifikt område og dernæst formidlingen af det i form af rådgivning eller foredrag. Derudover skriver Emilia van Hauen diverse featureartikler og har senest i august 2004 udgivet bogen "Mor - du har magten! Hvordan vil du bruge den?" Bogen handler om magten mellem forældre og børn i nutidens familie. Emilie van Hauen arbejder også som trendforsker og optræder som kilde i forskellige artikler og udsendelser i radio og tv, primært omhandlende moderne livsformer.
Hvordan fik du jobbet?
Emilia van Hauen fortæller: ”Da jeg blev studerende begyndte jeg at skrive artikler og siden en bog og derfra begyndte jeg også at holde foredrag, så jeg fortsatte bare da jeg var færdiguddannet med at skrive flere bøger og holde flere foredrag.”
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Emilia van Hauen mener, at den sociologiske viden er hele hendes tilgang til alle de forskellige arbejdsopgaverne. Som hun siger: ”Sociologien kombinerer jeg med min viden og erfaring indenfor salg/marketing og kommunikation/formidling i mit arbejde.” Emilia van Hauen er tidligere uddannet HD(A). I sit arbejde bruger Emilia van Hauen ikke helt specifikke sociologiske teorier, men mere et sammenspil mellem dem. Hun forklarer: ”jeg bruger sociologien, som de brilleglas jeg kigger på verden på”. Nogle gange dykker hun ned i nogle særlige teorier, fx. Risikosamfundet af Ulrich Beck eller Michel Foucaults magtopfattelse. I forhold til den metodiske del af sit arbejde opfatter Emilia van Hauen sig selv som værende i et feltarbejde i sin hverdag. Feltarbejdet er indgangen til at lave en problemstilling og derfra henter hun teorien til at forklare og formidle det observerede. Emilia van Hauen benytter sig således af en slags bricolage af teori, metode og journalistisk metode. Det handler meget om at blive skolet indenfor nogle særlige felter og derfra begynde at bruge dem frit i et samspil som hele tiden udviddes og gøres mere forfinet. Emilia van Hauen ser sig selv som en sociolog, der på sin vis udvikler sin egen metode til at forstå og forklare omverden. Hun mener netop, at det er denne evne til at reagere på omverden frem for at hælde omverden ned i særlige modeller, metoder, teorier og retninger for at få den til at passe som vil være mere og mere efterspurgt.
Har du nogle gode råd?
Emilia van Hauens bedste råd til sociologistuderende er først og fremmest at gå efter, hvad der tænder dig; hvad der får dig til at tænke selvstændigt, kreativt, motiverende. Hun mener, at sociologi bliver en mere og mere nødvendig videnskab i denne fragmenterede verden og jo mere kreativt og mere udbredt den bliver anvendt som fortolker af den virkeligheden vi er en del af, jo mere til gavn vil den være for de enkelte individer og samfundet som helhed. Det kræver at sociologer tænker selvstændigt og er drevet af en egen indre nysgerrighed og ild.
 |
Charlotte TellerFødt 1975 Civilstatus Samboende Uddannelse Uddannet fra Sociologisk Institut KU i december 2000 Stilling Ansat i 2000 som konsulent i analyseinstituttet Vilstrup Ugentlig arbejdstid 40 Arbejdsplads Vilstrup Univero |
Arbejdsopgaver
I sit job som konsulent hos Vilstrup varetager Charlotte Teller en bred vifte af arbejdsopgaver. En væsentlig del af arbejdet består i kontakten til Vilstrups kunder. Her arbejder Charlotte Teller med hele kundeforløbet fra udformningen af tilbud til afslutningen af analyseprojektet. De fleste projekter som gennemføres er markedsanalyser, hvor Charlotte Teller deltager i projektledelsen. I kraft af sin uddannelse fra Københavns Universitet har Charlotte den primære kontakt til de forskningsprojekter som Vilstrup foretager. Hovedparten af de projekter der gennemføres hos Vilstrup indeholder en overvægt af kvantitative undersøgelser.
Hvordan fik du jobbet?
Under sit studieforløb søgte Charlotte Teller motiveret af et opslag på Vilstrupshjemmeside ansættelse som studentermedhjælper. Efter endt uddannelse blev Charlotte ansat som projektleder og siden fuldtidsansat som konsulent.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Charlotte Teller vurderer umiddelbart, at hendes sociologiske baggrund har givet hende et brugbart fundament for at udføre hendes arbejdsopgaver. Især de kvantitative metodiske kundskaber fremhæver hun som værdifulde færdigheder på arbejdsmarkedet. Charlotte Tellernævner ligeledes den grundlæggende viden om det danske samfund, der formidles på studiets første del som en vigtig byggesten for vejen fra universitet ud på arbejdsmarkedet. Derudover rummer den sociologiske uddannelse et solidt teoretisk fundament, der giver en grundlæggende viden omkring hvordan mennesker agerer i samfundet. En af de ting som man ikke har med i bagagen fra sociologi er, at man udenfor universitets murer ikke er interesseret i ens ekspertviden om Pierre Bourdieu eller andre sociologiske klassikere. Charlotte Teller fremhæver her vigtigheden af at kunne anvende sin teori som mere abstrakte tankefigurer. Her mener Charlotte Teller, at uddannelsen er alt for forskningsrelateret og mangler kontakt til virkeligheden udenfor universitet. For eksempel mener Charlotte Teller, at undervisningen i kvalitativ metode er alt for ensrettet imod forskning og mangler en grundlæggende fornemmelse for det spektrum af kvalitative metoder der anvendes i det private erhvervsliv.
Har du nogle gode råd?
Charlotte Tellers primære råd til sociologistuderende er at begynde at interessere sig mere for erhvervslivet inden man er færdig med sit studie. Charlotte Teller siger: ”Man skal passe på med at blive lullet ind i forskningsverden”. Ligeledes ser Charlotte Teller det som en fordel at tage fag på engelsk, hvor man kan udvikle sine sprogkundskaber, hvilke er essentielt i det private erhvervsliv, hvor 80 % af de opgaver man kommer til at varetage foregår på engelsk. Ligeledes er det en fordel at holde sine IT-kundskaber opdaterede også efter man er færdiguddannet. Derudover er det en fordel også at tage mere praktiske og erhvervsrettede fag som ikke nødvendigvis er på sociologi. Charlotte Teller opfordrer således til, at man bliver ved med at efteruddanne sig. Hun er i øjeblikket i gang med en Hd., hvor hun kan opnå kompetencer indenfor erhvervsret og økonomi, som hun ikke er i besiddelse af i kraft af sin sociologiske uddannelse.
 |
Mads Meier JægerFødt 1976 Civilstatus Ikke gift, men bor sammen med min kæreste Uddannelse Dimmienteret fra Sociologisk Institut sommeren 2002 Stilling Påbegyndte sit Ph.d.-projekt om social arv og uddannelse d. 15. september 2004 Ugentlig arbejdstid 45 Arbejdsplads Social Forsknings Instituttet |
Arbejdsopgaver
Mads Meier Jæger arbejder i sit projekt på at se på, hvilke faktorer der har betydning for, hvilken type uddannelse man vælger. Han arbejder her med Pierre Bourdieus teori om social kapital og vold. I Danmark er der en stor grad af omfordeling, hvorfor det bliver relevant at belyse andre end økonomiske faktorer i belysningen af sammenhængen mellem uddannelsesvalg og social baggrund. Mads Meier Jæger bruger statistiske metoder til at beregne disse sammenhænge på baggrund af omfattende paneldata. Mads Meier Jæger ser sig selv som meget privilligeret, i kraft af at have et job som forsker hvor der en høj grad af selvstændighed i arbejdsopgaverne og en lang tidsramme for afslutning af opgaver. Ligeledes ser han det som en fordel at sidde på SFI sammen mad mange andre forskere hvor der er mulighed for faglig sparring og forskningen har direkte empirisk og politisk relevans.
Hvordan fik du jobbet?
Mads Meier Jæger startede med at arbejde på SFI under sit studieforløb som studentermedhjælp. Senere fik han job som forskningsassistent, hvor han arbejdede med forskellige forskningsopgaver på fuld tid et par år. For at blive fastansat på SFI skal man skal have en ph.d.-grad. Mads Meier Jæger ansøgte og fik tildelt en Ph.d. af Forskningsrådet for Forskning og Erhverv.
Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Mads Meier Jæger bruger både sin teoretiske og metodiske ballast fra sit studieforløb på sociologi. Kerneområdet i hans Ph.d. er social ulighed, hvilket kan siges at være en af de helt centrale problemstillinger i den klassiske sociologiske teori. Han bruger især teorien i samspil med sine statistiske beregninger, hvilke er essentielt i operationaliseringen af ikke-økonomiske variable i den statistiske analyse. Ligeledes mener Mads Meier Jæger, at han på sociologi har opnået en stor forståelse for de sociale processer som er på spil i samfundet. Undervisningen i kvantitative metoder er omdrejningspunktet for hans arbejde. Han føler selv at han har været en del af en eksklusiv gruppe på sociologi, hvor der på hans årgang ikke var så mange studerende som var interesserede i kvantitative metoder. Mads Meier Jæger fremhæver især bachelordelen på sociologi som et rigtig godt fundament i kraft af sin kompakte teoretiske og metodiske gennemgang, som alligevel formår at afdække både det politiske og kulturelle aspekt af sociologen. Han har gennem sit studieforløb især interesseret sig for demokratiteori og komparativ velfærdsforskning i forskellige lande.
Har du nogle gode råd?
Mads Meier Jæger mener, at man på sociologistudiet generelt finder mange personer med en idealistisk forestilling om at sociologistudiet skal hjælpe med til at kunne fx redde verdens hvaler. Denne idealistiske forestilling svarer ikke nødvendigvis overens med det job som man ender op med at få som uddannet sociolog. Mads Meier Jæger mener derfor, at det er problematisk at sociologistuderende alle uddannes til at blive forskere og at de studerende først meget sent i deres uddannelsesforløb finder ud af, at forskning ikke er den eneste erhvervsretning for en sociolog. Derfor opfordrer han de studerende til at finde sig et studenterjob og på den måde prøve nogle af sine interesser af på arbejdsmarkedet. Mads Meier Jæger mener således, at det er vigtigt at sociologistuderende bliver mere erhvervsrettede og starter med at tænke på deres erhvervsmuligheder fx i kommuner og styrelser lidt tidligere i deres studieforløb. I Sverige er der for eksempel mange sociologer ansat i staten i modsætning til i Danmark, hvorfor Mads Meier Jæger mener, at det er vigtigt, at vi som sociologer holder fast i, at vi har nogle vigtige kvalifikationer at tilbyde på arbejdsmarkedet.